Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Termostater er hot stuff


Dato og tid

Onsdag d. 2. oktober 2019 kl. 09:00 til 14:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. oktober 2019 kl. 16:00

Sted

Danfoss, Hårupvænget 11, 8600 Silkeborg Danfoss
Hårupvænget 11
8600 Silkeborg

Termostater er hot stuff


Arrangementsbeskrivelse

Et samarbejde mellem
  og  Danfoss logo
Læs mere om Danfoss her

Hvordan virker en termostat egentlig? Hvad skal den gøre godt for? Hvordan bliver den lavet? Og hvordan gør man den bedre? Mød i dette besøgskoncept kvinder, der henholdsvis udvikler og producerer nye termostater.

OPLEVELSER OG AKTIVITETER HOS VIRKSOMHEDEN
På Danfoss møder eleverne først en af Danfoss’ kvindelige udviklingschefer, inden pigerne skal arbejde med den svære disciplin i al udviklingsarbejde - nemlig at bevæge sig fra en god idé og frem til et produkt, der kan blive virkelighed.

I løbet af dagen kommer pigerne en tur ud i produktionen, hvor en kvindelig produktionsingeniør fortæller om, hvordan man beskriver og indkøber de robotter og maskiner, som Danfoss bruger i produktionen.

De to Danfoss kvinder fortæller desuden undervejs i forløbet om, hvad deres motivation har været for at vælge en naturfaglig karriere, samt hvilke muligheder og beslutninger der førte dem til Danfoss.

Se program for dagen HER.

EMNFELT OG PROBEMSTILLINGER
Hvilke forskellige fagligheder og kompetencer er i spil, når man skal fra ide til produkt?

Dette giver Danfoss et indblik i via mødet med to seje kvinder: En udviklingschef og en produktionsingeniør.

Begge er de med til at udvikle en højteknologisk produktion, hvor industrirobotter med høj effektivitet og sikkerhed producerer og tester tusindvis af termostater. Under mødet med kvinderne ser pigerne vigtigheden af et samarbejde på tværs, samt hvilke kompetencer virksomheden har brug for.

Besøget har fokus på karrierelæring, men kan også fungere som en inspiration til SRP eller som del af et Teknik- og Teknologiforløb.
 

FORBEREDELSE FORUD FOR BESØGET
Det forventes, at pigerne forud for forløbet har: 

  • Undersøgt hvorfor termostater er vigtige ift. klimaet (se ”Indefra med Anders Agger - Danfoss” fra 13min inde i filmen og lidt frem) 
  • Forberedt mindst ét karrieremæssigt spørgsmål til begge de kvinder, de møder på Danfoss
  • Lavet en forbrugerundersøgelse: Spurgt 15 voksne mennesker, om de foretrækker en termostat, man skal skrue på manuelt for at indstille temperaturen eller en app styret termostat 

 

OBS!
Praktisk tøj er påkrævet

Kun for motiverede 2.-3. g.s piger

Der opfordres til lærerdeltagelse

 

Tektanken logo
Broen mellem skoler og virksomheder

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >