Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Det er fedt at emulgere


Dato og tid

Onsdag d. 30. september 2020 kl. 09:00 til 14:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. september 2020 kl. 16:00

Sted

Palsgaard, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde Palsgaard
Palsgaardvej 10
7130 Juelsminde

Det er fedt at emulgere


Arrangementsbeskrivelse

GIRLS' DAY IN SCIENCE
HOS PALSGAARD

Hos Palsgaard vil I møde seje kvinder, der arbejder med at sikre kvaliteten og smagsoplevelsen af fødevarer. I kommer til at opleve, hvordan vi arbejder med emulgator og mikroskoper, samt hvilken effekt emulgatorer har på den sensoriske oplevelse af is. Og så skal vi snakke om, hvad en karrievej inden for kemi og bioteknologi kan føre til.  



Pigerne skal deltage i disse workshops

1. Rundvisning i produktionen
Gennem en rundtur i produktionen kommer I i dybden med de reaktioner, der foregår i de kæmpestore procestanke under fremstillingen af emulgatorer.

2. Smagstest af is
Hvordan påvirkes smagsoplevelsen, når man tilsætter emulgatorer og stabilisatorer? Via smagstest af forskellige is, skal I bedømme teksturer og mundfylde af is.

3. Emulsioner
Under en tur i laboratoriet skal I lave jeres egne emulsioner og vha. mikroskopet se ind i maden og måle dråbestørrelsen for fedtstoffer og vand, og få en forståelse for, hvad der gør en emulsion god og stabil. 


4. Antidug-midler
Hvordan sikrer man sig, at emballagen til fødevarerne i køledisken ikke dugger til, men i stedet forbliver helt gennemsigtig? I skal undersøge, hvilken effekt anitidug-midler har for dannelsen af dug på indersiden af plastemballage. 


VÆR GODT FORBEREDT
Hvis I forbereder jer godt inden besøget, får vi alle det bedste ud af dagen. Derfor beder vi jer om følgende:

  • Læs programmet grundigt og videresend programmet til pigerne.
  • Besøg vores hjemmeside på palsgaard.com og undersøg, hvem vi er, og hvad vi laver.
  • Se vores film ”What is an emulsifier” og What is a stabilizer
  • Skriv spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på af vores kvindelige medarbejdere. Det kan være tanker om uddannelse, job og fremtid.

VIGTIG INFORMATION
  • Palsgaard giver frokost
  • Husk at medbringe mobiltelefon
  • Af hensyn til hygiejne er det ikke tilladt at bære smykker, ure, åbne sko eller strømpebukser.


Et samarbejde mellem
  og   Bytelab logo

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >