Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Produktdesign, plast og sundhedspleje


Dato og tid

Onsdag d. 1. august 2018 kl. 09:00 til søndag d. 30. juni 2019 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 16. juni 2019 kl. 10:00

Sted

Coloplast, Aa. Louis-Hansens Alle 15, 3060 Espergærde Coloplast
Aa. Louis-Hansens Alle 15
3060 Espergærde

Produktdesign, plast og sundhedspleje


Arrangementsbeskrivelse

Coloplast logo

Læs mere om Coloplast A/S her


Oplevelser og aktiviteter på virksomheden
Forløbet består af to aktiviteter med virksomheden og en mellemlæggende teori periode, der foregår på skolen.

1.Aktivitet: Introbesøg på gymnasiet
Ingeniører fra Coloplast vil over for de deltagende klasser præsentere virksomheden og det videre forløb.

2. Aktivitet: Teoretisk forløb på gymnasiet
De deltagende klasser arbejder med emnerne plast, polymerer og fibre i kemi og biotek.

Fysikhold arbejder desuden med kræfter ift. vedhæftningsevne samt holdbarhed af plast, der udsættes for fysisk stress.

Eleverne gennemgår desuden casematerialet fra Coloplast (se under materialer).

3. Aktivitet: Besøg i produktion på Coloplast
Dagen starter med en kort intro, hvorefter eleverne får en rundvisning i produktionen. Her ser eleverne, hvilke produkter virksomheden laver.

Eleverne møder forskellige typer af ingeniører, der kan fortælle, hvordan de arbejder med at udvikle og designe produkterne. Eleverne får også mulighed for at høre om og spørge ind til medarbejdernes motivation for at have taget en naturfaglig karrierevej og hvad der førte dem til Coloplast.

Afsluttende får eleverne i grupper en innovationsopgave, hvori de selv skal komme med ideer til udvikling eller videreudvikling af et produkt ud fra viden, som de får af coloplast eksperter. Elevernes produkter fremlægges i plenum til sidst og får kommentarer fra Coloplast.

Emnefelt og problemstillinger
Hvad er plast og polymerer og hvad er vigtigt, når man skal lave plastprodukter, som skal have hudkontakt over længere tid? Hvad er vigtigt, når man designer sundhedsprodukter og hvordan arbejder man løbende med at forbedre dem?

Disse emner får eleverne lov at dykke ned i sammen med Coloplasts eksperter, som udvikler produkter indenfor sundhedspleje. Produkter som sætter store krav til flexibilitet, holdbarhed - og ikke mindst behagelighed.

Forløbet bruges i bioteknologi og kemi ift. emnerne, plast, polymerer og fibre og/eller i fysik ift. emnerne kræfter i vedhæftningsevne og plasts holdbarhed og egenskaber.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >