Indlæser
Ingeniører skaber fremtiden
Dato og tid
Onsdag d. 30. september 2020 kl. 09:00 til 14:00
Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 15. september 2020 kl. 16:00
Sted
VIA Campus Horsens ,
Banegårdsgade 2,
8700 Horsens
VIA Campus Horsens
Banegårdsgade 2
8700 Horsens
Ingeniører skaber fremtiden
Arrangementsbeskrivelse
GIRLS' DAY IN SCIENCE
HOS VIA HORSENS
Prøv at forestille jer en verden uden elektricitet, jernbaner, højhuse og rent drikkevand - eller en verden uden mobiltelefoner, musiktjenester og sociale medier! Uanset om vi udvikler fremtidens materialer og produkter, sætter strøm til nye digitale teknologier eller arbejder intenst på at løse samfundsproblemer, så er vores verden skabt af ingeniører. VIA’s ingeniøruddannelser inviterer dig inden for til en dag, hvor du får lov at være nysgerrig sammen med vores undervisere og studerende. Du får hands-on i de udbudte workshops og en forsmag på, hvorfor en ingeniør udfører et vigtigt stykke arbejde. Vi skal også snakke om, hvad en karrierevej inden for ingeniørvidenskab kan føre til.
Både lærere og elever kan tilmelde sig arrangementet. I skal på forhånd tilmelde jer én af disse workshops:
Henvender sig til 1g.-3g.:
Workshop 1: Fremtidens plast
Indenfor den seneste tid har medierne fremhævet plasts negative aspekter, men hvordan hænger det nu sammen? Skal vi udvikle plast typer, som ikke forurener? Skal vi helt afskaffe plast? Hvilke alternativer er der til plast? Alt det skal vi svare på, og samtidigt bruge lidt tid på at lege ingeniører!
Workshop 2: Hjemmesidedesign som bæredygtig medspiller
Kan man designe en hjemmeside, som kan hjælpe med at nå FN’s verdensmål om sundhed og trivsel? …. eller måske bare være med til at gøre en forskel?
Workshop 3: Hjælp det regner – hvad skal vi gøre af vandet?
Det regner og regner og landmændene klager mens nogle husejere fylder sandsække. Vi tager et nærmere kig på klima og klimaforandringer, og kigger på nogle af de problemer og løsninger, som vi benytter for at håndtere vandet.
Workshop 4: Findes der stadig produktionsvirksomheder i Danmark?
Svaret er enkelt og ja! I denne workshop fordyber vi os i, hvad der skal til for, at vi kan ”work smarter – not harder” ved at optimere på samarbejde, kommunikation og tænke ud af boksen. Book din plads i en sjov og lærerig workshop med masser af aha-oplevelser, når I blandt andet skal konkurrere i at bygge med LEGO på tid. Hvem ved, måske er der en dygtig leder og kommunikator gemt i maven på dig, som også synes, at det der med teknik er ret spændende.
Henvender sig til 7.-10. klasse:
Workshop 5: Spillet om Motorvejen
Vi skal planlægge en motorvej fra A til B på et kort med en masse forhindringer. Hvor skal vi krydse åer, og er det smart at placere vejen tæt på byerne? Der er også en masse natur at tage hensyn til. Og hvad med landmændene, der risikerer at markerne bliver delt i 2 pga. vejen? Skal vi krydse jernbanen eller flytte vindmøller? Og hvor skarpt må man dreje på en motorvej?
VÆR GODT FORBEREDT
Hvis I forbereder jer godt inden besøget, får vi alle det bedste ud af dagen. Derfor beder vi jer om følgende:
- Læs programmet grundigt
- Besøg vores hjemmeside og undersøg hvilke uddannelser, vi tilbyder.
- Se vores film om VIA’s ingeniøruddannelser
- Skriv spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på af vores kvindelige studerende og undervisere. Det kan være tanker om uddannelse, job og fremtid
- Deltagere i workshop 2 skal på forhånd installere:
VIGTIG INFORMATION
- VIA Horsens giver frokost
Et samarbejde mellem
og
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >