Hop til hovedindholdet

Naturvidenskabernes Hus logo

Bliv helt elektrisk over indpakning


Dato og tid

Onsdag d. 2. oktober 2019 kl. 09:00 til 13:30

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 1. oktober 2019 kl. 16:00

Sted

Jorgensen Engineering, M.P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ, 5220 Odense SØ Jorgensen Engineering
M.P. Allerups Vej 20, 5220 Odense SØ
5220 Odense SØ

Bliv helt elektrisk over indpakning


Arrangementsbeskrivelse

Et samarbejde mellem
    
og

Læs mere om Jorgensen Engineering her

Hvordan designes el-systemer? Svaret har Jorgensen Engineerings el-konstruktør, som viser, hvordan hun designer systemer, som kan styre en række af maskiner, der med største præcision indpakker babymad på rekordtid.

OPLEVELSER OG AKTIVITETER HOS VIRKSOMHEDEN
Dagen starter med en kort velkomst, hvor el-konstruktøren præsenterer sig selv og virksomheden. Efter en kort sikkerhedsinstruktion får eleverne en rundvisning rundt på kontorerne og i de store produktionshaller, hvor de imponerende pakkeanlæg samles, testes og udvikles. Her møder pigerne forskellige faggrupper, der alle er med til at skabe løsningerne til kunderne. 

Derefter arbejder pigerne sammen med en kvindelige el-konstruktør, hvor de bliver klogere på, hvilken faglighed der ligger bag den elektriske styring af de store pakkeanlæg. 

Eleverne kommer helt selv til at tegne en simpel motorstyring, som de derefter bygger nede i produktionen. 

Se program for dagen HER.
 

EMNFELT OG PROBLEMSTILLINGER 
Hvad skal en el-tegning indeholde, og er processen fra tegning til færdigt produkt? Hvad laver en el-konstruktør? Og hvordan udvikler man elektriske styringer til store maskinanlæg?  

Alt dette undersøger pigerne hos Jorgensen Engeneering, hvor en el-konstruktør guider dem rundt på virksomheden. Under besøget får pigerne et særligt indblik i, hvad virksomheden laver og hvilke forskellige fagligheder og kompetencer, der er i spil. 

Besøget kan bruges som perspektivering til fysikundervisningen samt i forbindelse med det timeløse fag ’Job og Uddannelse’. 

FORBEREDELSE FORUD FOR BESØGET
Læreren 

  • Besøget er lavet til piger, der har interesse i at besøge Jorgensen Engineering i forbindelse med karrierevejledning eller som har en særlig interesse i det faglige indhold på dagen. Derfor skal den deltagende lærer formidle tilbuddet til pigerne i 8. og 9. klasse, og en gruppe af interesserede/motiverede piger udvælges derefter 
  • Læreren har ansvar for, at de udvalgte piger forbereder sig til besøget, ligesom læreren tager deltager på dagen for at støtte fagligt op om besøget 


Eleverne
 

  • Undersøger virksomhedens hjemmeside og se på, hvilke produkter de tilbyder deres kunder? 
  • Læser virksomhedens sikkerhedsinstrukser (find denne under Materialer) 
  • Arbejder med simple styringer på skolen – f.eks. ved at bygge en lampe med tænd/sluk styring 
  • Har med fordel kendskab til følgende komponenter: 
    • Start/stop knapper 
    • Slutte/bryde kontakter 
    • Symbol for en motor 
    • Relæer 
    • Motorbeskyttelse 

 
MATERIALER
Sikkerhedsfolder

 

Tektanken logo
Broen mellem skoler og virksomheder


”Odense Kommune har opfordret virksomheder inden for automation, it- og robotteknologi til at deltage for at støtte op om indsatsen ”Børnene i Robotbyen”, der skal ruste børn og unge til fremtidens samfund og arbejdsmarked.”

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >