Tektanken

Industrisamarbejdet - Industritekniker


Dato og tid

Onsdag d. 24. oktober 2018 kl. 09:00 til 11:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 19. oktober 2018 kl. 15:00

Sted

Micro Matic A/S
Holkebjergvej 48
5250 Odense SV
Denmark

Arrangør

Tektanken
+45 2971 5408
Tektanken@nvhus.dk

Et samarbejde mellem

Tektanken logo  FFI logo og    MMLogo
Læs mere om Industrisamarbejdets Lærlingeindsats her

Slidgigt betegnes i dag som en folkesygdom. Otte ud af ti har slidgigt, når de har passeret 50 år, og det betyder en nedsættelse af mange menneskers livskvalitet. Ofte er det hoften, der er ramt, og man kan måske ikke passe sit arbejde eller sine fritidsinteresser. For nogle er løsningen, at man må udføre en operation, hvor hofteleddet udskiftes. Det giver patienten en langt større bevægelighed og færre smerter. Sådant et nyt hofteled er fremstillet i metal. Leddet skal kunne holde i mange år samt modstå kroppens vægt og belastning. Det er derfor et stort præcisionsarbejde at lave et nyt hofteled.

I dette forløb vil I opleve, hvordan et stykke metal kan bearbejdes til den ønskede form: fra idé til 3D-tegning og videre til færdigt produkt. 

Program for virksomhedsbesøg
Printbar version af elevopgaver

OBLIGATORISKE OPGAVER 
Hjemme på skolen skal I arbejde med disse opgaver, før I besøger en virksomhed:

  1. 3D-tegning af et hofteimplantat
  2. Metallers egenskaber
  3. Undersøg virksomheden

Når I besøger en virksomhed vil en industriteknikere kunne fortælle om, hvordan en et hofteimplantat kan fræses.
 

1. 3D-tegning af et hofteimplantat 
Ved at bruge teknologi i metalindustrien er det blevet muligt at producere produkter med så høj præcision, at de kan bruges til at lave implantater til kroppen, der både giver maksimal komfort og fri bevægelighed.Under produktionen af implantater, må der udarbejdes en 3D- tegning af produktet, før det sættes i produktion. Med sådan en tegning bliver fejl og behov for justeringer ofte synliggjort, så der kan foretages forbedringer, inden produktion bliver sat i gang. Dermed forbliver kvaliteten i top, og de økonomiske omkostninger er acceptable.  

Metal kan støbes i forskellige forme, men det kræver en udvikling og udarbejdelse af disse forme, hvilket ofte bliver for kostbart. Derfor støber man ofte metallet i cylinderform eller cubeform, hvorefter man efterfølgende bearbejder disse til den ønskede løsning. Her bruges der ofte en CNC-fræser, som ved udarbejdelsen fjerner dele af enheden ved fræsning, således at den ønskede form fremkommer. Fræseren er computerstyret og styres ved brug af et 3D-program, som kan tilpasses, såfremt produktet ikke lever op til målkravene. Det giver en fleksibel behandlingsmulighed, og produktet kan altid tilpasses efter kundens ønske, eller der kan laves en serieproduktion. Desuden kan 3D-tegningerne genbruges ved reparation eller videreudvikling.

   

På billederne ovenfor kan I se, hvilke fire dele et hofteimplantat består af – koppen, foring, hovedet og stammen.

  • I skal undersøge, hvordan et hofteled virker. Til dette kan i prøve at finde et skelet på skolen eller evt. se denne video om kunstige hofteled.

Når I besøger en virksomhed, kan de muligvis forsyne jer med koppen og hovedet. Ud fra disse skal I selv tegne den foring og stamme, som passer dertil. Hvis I ikke har mulighed for at få kroppen og hovedet fra virksomheden, kan I se målene på foring og stamme på nedenstående billede.

  • Konstruer en 3D-tegning af jeres hofteimplantat med målangivelser. 

Hvis I ikke har arbejdet med 3D-konstruktion før, er Tinkercad et godt begynderværktøj.

  

2. Metallers egenskaber 
Når en virksomhed producerer implantater, er det vigtigt, at de forholder sig til, at det skal indsættes i kroppen, så det kan holde længe og ikke skal udskiftes oftere end højst nødvendigt. Samtidig er det en vigtig faktor, at omkostningerne ved det enkelte implantat holdes nede. 

I kan bruge jeres eksisterende viden om metaller til at vurdere, hvilke metaller der er velegnede til at bruge som implantat.  

I fysik/kemilokalet kan I finde metalprøver, som kan undersøges for hårdhed, reaktionsvillighed, nikkelindhold samt pris. Undersøg derfor disse metaller og diskuter, om der er nogle, I vil anbefale til implantatet: 

  • Magnesium 
  • Messing 
  • Aluminium 
  • Zink 
  • Nikkel 
  • Rustfrit stål 
  • Bly 
  • Kobber


3. Undersøg virksomheden 
Som forberedelse til virksomhedsbesøget, skal I sætte jer ind i virksomhedens opgaver og vurdere, hvilke forhold der er vigtige for jer i et kommende job.

I skal også forberede spørgsmål til virksomhedsbesøget, som dækker virksomheden samt rollemodellernes job og uddannelse.

Brug Jobrapporten her til at løse denne opgave.

VIRKSOMHEDSBESØGET 
Når I besøger en virksomhed med industriteknikere, kan I fortælle om, hvad I har arbejdet med på skolen. 

Ved virksomhedsbesøget kan I opleve, hvordan en industritekniker arbejder med metal. Fx kan I få mulighed for at se, hvordan en metalgenstand kan forarbejdes i en CNC-fræser, hvortil man anvender de såkaldte CAD/camprogrammer.

Hvis virksomheden har haft mulighed for at lave en eller flere udfæsede dele af implantatet, vil I kunne få disse med hjem på skolen. Her vil I kunne arbejde videre med designe og tegne stammen, der skal fæstes i lårbensknoglen og foringen til koppen.

Send evt. jeres tegninger til Davinci 3D, hvor I kan få printet jeres tegning. Husk at få et pristilbud. 

 

Tektanken logo
Broen mellem skoler og virksomheder

 

 

Kontaktinformationer til arrangør

Tektanken
+45 2971 5408
Tektanken@nvhus.dk